ITO-glas I den oxidledende film har den Sn-doterede In2O3 (ITO) -film den højeste transmittans og den bedste ledningsevne, og det er nemt at ætse et fint mønster i syrevæsken. Dens transmitterance har nået mere end 90%. Overførslen og modstanden af ITO styres af forholdet mellem In2O3 og Sn2O3, normalt SnO2: In2O3 = 1: 9.
ITO er en N-type oxidhalvleder-indium-tinoxid. ITO tyndfilm er en halvledende transparent ledende film af indiumtinoxid. Der er normalt to primære indikatorer: resistivitet og lys transmittans.
I øjeblikket er resistansen af ITO-film generelt omkring 5 * 10-4, fortrinsvis op til 5 * 10-5, som er tæt på metalets resistivitet. I praktiske anvendelser anvendes arkmodstanden ofte til at karakterisere ITO's ledende egenskaber. Overførslen kan nå over 90%. Transmissionen og modstanden af ITO-film styres af henholdsvis forholdet mellem In2O3 og Sn2O3. Forøgelse af forholdet mellem yttrium kan øge transmissionen af ITO, normalt Sn2O3: In2O3 = 1: 9. Da tykkelsen af tinoxid overstiger 200 Å, er gennemsigtigheden normalt ikke god nok, selvom ledningsevnen er god.
ITO har frie ioner på overfladen og er tilbøjelige til redox reaktioner og ITO korrosion, når den er tændt. Derfor behøver vi ikke at røre LCD-elektroden med bare hænder, fordi halogenet (cl-elementet) indeholdt i menneskelig sved er ITO's naturlige fjende.
